Fiskericertificeringer: Betyder de overhovedet noget?

Der er blevet sagt meget om fiskericertificeringer. De fleste af dem står for renere have, bæredygtige fiskeripraksisser og klimavenlige politikker. Men lever de faktisk op til de her påstande, eller er det bare endnu et eksempel på greenwashing? Denne artikel tager et kritisk kig på de vigtigste certificeringer ud fra flere kriterier for at finde sandheden.

Vigtige certificeringer og deres formål

Marine Stewardship Council (MSC)

MSC-certificeringen har til formål at sikre bæredygtige fiskeripraksisser med fokus på fiskebestandenes sundhed, at minimere miljøpåvirkning og effektiv forvaltning (MSC, 2024).

Aquaculture Stewardship Council (ASC)

ASC lægger vægt på ansvarligt opdræt og fremmer miljømæssigt og socialt bæredygtigt fiskeopdræt (ASC, 2024).

Friend of the Sea (FOS)

FOS fokuserer på bæredygtige vilde og opdrættede fisk og skaldyr, beskyttelse af havmiljøet og social ansvarlighed (FOS, 2024).

Kriterieanalyse

Hvad står certificeringen for?

Alle tre certificeringer påstår at støtte bæredygtighed. Men deres definitioner og kriterier er forskellige. MSC har mest fokus på vilde fiskerier, mens ASC dækker akvakultur, og FOS favner begge sektorer, men med mindre stram dataverificering (FAO, 2024).

Hvordan får man certificering?

Processen for at opnå certificering indebærer typisk en forundersøgelse, en fuld audit og overholdelse af fastsatte kriterier. MSC-certificering kræver for eksempel detaljerede videnskabelige data og uafhængige vurderinger, hvilket gør den grundig, men også tidskrævende (FAO, 2024).

Pris for certificering

Priserne varierer ret meget. MSC-certificering kan koste alt fra $10.000 til $250.000, alt efter fiskeriets størrelse og kompleksitet. Til sammenligning starter FOS-certificering omkring $2.000, hvilket afspejler en mindre grundig proces (FAO, 2024).

Tid til at opnå certificering

Tidsrammerne er også forskellige. MSC-certificering kan tage flere år, som man ser med Alaska pollock, der tog fire år. FOS-certificering går hurtigere og er ofte klaret på få uger, fordi metoden er mere simpel (FAO, 2024).

Krav til fornyelse

Certificeringer er ikke permanente. MSC-certifikater gælder i fem år, og der kræves årlige audits. ASC og FOS kræver regelmæssige revurderinger for at sikre fortsat overholdelse (FAO, 2024).

Brug af bidrag

De penge, der indsamles af certificeringsorganerne, bruges til driftsomkostninger, markedsføring og uddannelsesinitiativer. Men der er stadig bekymringer om gennemsigtighed, især for FOS (FAO, 2024).

Gennemsigtighed i fordeling af midler

Mens MSC offentliggør finansielle rapporter, er FOS og ASC blevet kritiseret for begrænset gennemsigtighed i fordelingen af midler, hvilket skaber tvivl om deres troværdighed (FAO, 2024).

Forebyggelse af svindel og offentlig tillid

For at forhindre svindel bruger certificeringerne sporbarhedssystemer og uafhængige audits. MSC bruger for eksempel et chain-of-custody-system til at verificere produkternes oprindelse, mens FOS’s afhængighed af selvrapporterede data giver bekymringer om pålidelighed (FAO, 2024).

Konklusion

Fiskericertificeringer spiller en vigtig rolle i at fremme bæredygtige praksisser. Men deres effektivitet og troværdighed varierer meget. MSC skiller sig ud med sine strenge standarder og gennemsigtighed, men de høje omkostninger og tidskrav er en udfordring. FOS er hurtigere og billigere, men det går ud over grundighed og tillid. ASC rammer et sted midt imellem, men kunne stadig blive bedre på gennemsigtighed. Som forbrugere er det vigtigt at holde sig opdateret og forholde sig kritisk til de her certificeringer for virkelig at støtte bæredygtige valg.